barer, diskotek og kasino

Vores barer indbyder til et hyggeligt samvær med dem, du rejser med. Cocktails, specialøl eller eksklusive vine, uanset hvad du foretrækker, er der masser at vælge mellem i vores mange barer. Er du derimod mere til dans eller livemusik, kan du besøge vores natklub eller diskotek (Crown Seaways).

Glæd dig - nyt underholdningskoncept fra april

Om lidt er vi klar med et helt nyt underholdningskoncept på vore skibe, og du kan for alvor glæde dig til en ny oplevelse. Har du sejlet med os før, vil du blive overrasket, og det vil være svært at sidde stille. Hvis ikke, har du noget at glæde dig til over hele skibet. Farvestrålende, dansende og uforudsigeligt – fra du går om bord til køjen kalder. Især i ’Columbus Club’ men også i Navigators bar og rundt om på dækkene kan du møde nye overraskelser. Vi glæder os – særligt til at se dig på Crown Seaways d 1. april og Pearl Seaways d. 4. april.

Mermaid's bar

I udendørsbaren Mermaid's Bar kan du nyde den dejlige eftermiddagssol og den blå himmel, mens skibet sejler ud mod åbent hav. I godt vejr er Mermaid's Bar det rette sted at starte rejsen. Slap af, og drøm dig væk, mens havbrisen blæser stille over dækket, og solen skinner over det åbne hav. Vink farvel til havnen, mens du sipper en farverig drink eller en kold øl. Baren er åben så længe, vejret er til det.

Fødevarestyrelsens smileyrapport for Mermaid's Bar
Crown Seaways

Neptune Sky Bar

Bliv inspireret af den smukke udsigt fra øverste dæk, mens du nyder en kold øl eller en long drink. I Neptune Sky Bars beroligende atmosfære kan du nyde solskinnet og udsigten, når skibet sejler. Se udsejlingen fra Øresund eller Oslofjorden med den bedste udsigt fra dækket. Ved klart vejr er Neptune Sky Bar et sted fyldt med solskin og herlig varm stemning. Baren er åben, når vejret tillader det.

Fødevarestyrelsens smileyrapport for Neptune Sky Bar
Pearl Seaways og Crown Seaways

Navigators Bar Pearl Seaways

champagne bar

Vores champagnebar på Pearl Seaways har store panoramavinduer ud til den smukke havudsigt og er det perfekte sted at nyde et glas eller en flaske afkølet champagne før eller efter middagen. Baren ligger ved siden af restaurant Blue Riband. Bestil champagne, drinks eller cocktails her, og nyd tilværelsen.

Denne bar findes kun på Pearl Seaways.

Fødevarestyrelsens smileyrapport for Champagne Bar
Pearl Seaways

Navigators Bar Pearl Seaways

navigators Bar

Nyd en kold fadøl eller cocktail i Navigators skønne omgivelser. Med levende musik og en herlig atmosfære tilbyder baren mulighed for afslapning i stilfulde omgivelser. Den tiltalende og skønne atmosfære har gjort Navigators bar til et favoritsted for mange. I baren serveres der et udvalg af drikkevarer og flere slags populære øl. Med levende musik og herlig stemning er dette en klassisk maritim feel-good bar. 

Fødevarestyrelsens smileyrapport for Navigators Bar
Pearl Seaways og Crown Seaways

Red & White Winebar

I vores moderne indrettet vinbar guider skibets sommelier dig gennem et spændende udvalg af fortræffelige vine til prisklasser, som passer et bredt publikum. Til vinene kan du bestille velsmagende tapas. Uanset om du ønsker en ekspert, der guider dig igennem vinene fra hele verden, eller om blot du ønsker at slappe af med et godt glas vin, skal du være hjertelig velkommen i vinbaren. Du kan også vælge mellem forskellige slags cognac, øl og velduftende gourmetkaffe.

Red & White Winebar tilbyder også vin-, øl-, rom- og whiskeysmagninger. Smagninger kan vælges som tilkøb, når du booker, eller du kan kontakte vores kundeservice, så hjælper vi dig med at booke lige netop den smagning, du ønsker.

Fødevarestyrelsens smileyrapport for Red & White Wine Bar Pearl Seaways og Crown Seaways

Compass Kasino

På Pearl Seaways finder du vores kasino. Som aftenen skrider frem, er det tid til at besøge kasinoet om bord og gribe chancen for at få jackpot. Måske har du heldet med dig, når du tester heldet ved den store roulette, i Black jack, i poker eller på en af spillemaskinerne. Poker er dog kun på specielle afgange. 

Kasinoguide (PDF)

Pokerguide (PDF)

Råd og vejledning ved spilleproblemer (PDF)

  • Åbningstider: kl. 17.30-04.00(senest)
  • Aldersgrænse: 18+(Billedlegitimation påkrævet)
  • Entre: 50,- (Entrebilletten kan ombyttes til en drink: Gin & Tonic, Rom & Cola, Vodka & sprite/juice, flaskeøl eller sodavand)

Mere information

More information (english version)

Columbus Club

I denne moderne natklub er der livemusik og herlig stemning. Sæt dig i baren, og nyd din favoritdrink, eller dans hele natten lang på dansegulvet. Lyt til livebandet og den herlige dansemusik, der fylder Columbus Club. Du kan også tage en kop kaffe eller vælge blandt det store udvalg af lidt stærkere drikke.

Livebandet blander hits med gamle oldies, og dansegulvet bliver ofte fyldt med mennesker længere ud på aftenen.  

Fødevarestyrelsens smileyrapport for Columbus Club Pearl Seaways og Crown Seaways

Sky club diskotek

Besøg Sky Club, og gør rejsen til en fest. Dette elegante diskotek har mange forskellige forfriskninger og cocktails på menukortet, og du kan danse og feste hele natten lang. Omgivelserne er moderne, og dj'en sørger for, at dansegulvet er fyldt. Gennem kuplen i taget kan du se stjernerne, og som natten skrider frem, får alle chancen for at vise sine hotteste moves på dansegulvet. Sky Club kan også bookes til et lukket selskab. Sky Club findes kun på Crown Seaways. 

Fødevarestyrelsens smileyrapport for Sky Club Diskotek Crown Seaways