Kahytter på ruten Amsterdam - Newcastle  

Når du rejser på vores rute mellem Amsterdam og Newcastle, er der flere forskellige kahytstyper at vælge mellem. Vi har både økonomikahytter til dem, der ønsker at rejse billigst muligt, standardkahytter med og uden vindue og de mere luksuriøse Commodorekahytter der er noget for enhver smag.

Standard indvendig og økonomi

Disse kahytter er indrettede med køjesenge og kan fås til både 2 og 4 personer. I disse kahytter er der ikke vindue. Ønsker du at rejse billigst muligt, skal du vælge en økonomikahyt. Vær dog opmærksom på, at der kan forekomme støj, da kahytterne er placerede på de nederste dæk. Alle kahytter har eget toilet og bad, og der vil være håndklæder og sengelinned i kahytten. Kahytterne har forskellig indretning og forskelligt interiør (foto: standard indvendig kahyt på King Seaways)

Standard med vindue

Størstedelen af disse kahytter er indrettede med køjesenge og kan fås til 1-5 personer. I alle disse kahytter er der vindue, så du har god udsigt til vandet. Denne kahytstype findes også med dobbeltseng.

Alle kahytter har eget toilet og bad, og der vil være håndklæder og sengelinned i kahytten.

Kahytterne har forskellig indretning og forskelligt interiør (foto: eksempel fra King Seaways)

Commodorekahytter

Når du rejser på Commodoreklasse, kan du mærke den ekstra luksus. TV og minibar finder du i alle Commodorekahytterne. Derudover er der også morgenbuffet inkluderet, denne serveres i restauranten Blue Riband. Bor du i en Commodore de Luxe-kahyt, har du også adgang til den eksklusive lounge. Kahytterne har forskellig indretning og forskelligt interiør (foto: Commodore de Luxe på King Seaways)

Commodore de luxe lounge

Denne eksklusive lounge får man adgang til, når man bor på Commodore de Luxe. Der vil være et udvalg af vin, øl og snacks, heriblandt frisk frugt, salte samt søde snack. Der vil også være aviser, magasiner, internetadgang og selvfølgelig en fantastisk havudsigt. Loungen er perfekt til at sidde og slappe af, mens man nyder en forfriskning. Commodore de Luxe loungen er kun at finde på King Seaways.

Handicapkahytter

Har du brug for en handicapvenlig kahyt, har vi også det om bord. Dog findes der kun få af disse, og de kan derfor kun bookes ved at kontakte vores kundeservice på telefon: +45 33 42 30 00