MiniCruise til Oslo & Koncert med KANDIS

Nu kan du opleve et af de største – og mest festlige – dansebands fra den danske musikscene live på Oslobåden. Kandis snupper nemlig en kort pause fra landevejene til fordel for en intim koncert til søs d. 30. oktober – og du er inviteret med!
Siden deres debut i 1989 har bandet solgt over 1,5 millioner plader, og Kandis har toppet hitlisterne med adskillige sange om kærlighed, hverdagsliv og godt humør. Bandet er uden tvivl blevet et nationalt musikklenodie med deres store repertoire af ørehængere, og derfor tør vi også garantere for en sjov koncertoplevelse til søs, når bandet tilslutter sig Oslobåden.

Glæd dig til et MiniCruise med Kandis
  • Herlig dansemusik og svingom på gulvet
  • Intimkoncert med Kandis kl. 21:00 den 30. oktober (dørerne til Sky Club åbner kl. 20:00)
  • Et oplevelsesrigt MiniCruise med 2 nætter om bord og 6 timer i den smukke norske hovedstad

    Fra-pris er pr. person ved 2 personer i samme kahyt.
​Tilbuddet gælder kun nye bestillinger og kan ikke kombineres med andre tilbud og rabatter. Forbehold for udsolgte dage og kahytter.
*Ved bestilling online tillægges et bookingtillæg på DKK 75,- per samlet bestilling. Ved ny bestilling på telefon eller ved personlig henvendelse tillægges et servicetillæg på DKK 150,- per bestilling. Rejsebetingelser.

 


Kandis på Oslobåden
Der er lagt i ovnen til en fantastisk fest, når Danmarks populære danseorkester rykker ind på Oslobåden. Tag på Minicruise til Oslo, og nyd to nætter på Oslobåden, live koncert i Sky Club og en dag til oplevelser i den norske hovedstad. Foruden en aften i selskab med Kandis, kan du bruge tiden om bord på tax free-shopping, skønne middage med havudsigt og hyggelige stunder i baren. Køb din billet i dag, og glæd dig til en stemningsfyldt koncertoplevelse med klassiske ørehængere, fællessang og svingom på dansegulvet.

Akershus FestningOplev skønne Oslo

Efterårshygge i storbyen
Gør lidt ekstra ud af dit MiniCruise til Oslo. Mens skibet ligger til kaj, har du nemlig 6 timer til at udforske den norske hovedstad. Tiden kan du bruge på at opleve Oslo hyggelige byrum, skabe kulturelle oplevelser og nyde de gode shopping-muligheder.

På denne årstid er området omkring havnen specielt smukt, når efterårets farver har lagt sit slør over naturen. Nyd den smukke udsigt med en tur med på Oslofjorden, et besøg ved Akershus Fæstning, eller en gåtur gennem slotparken. Hvis du trænger til lidt at varme dig på, kan du passende snuppe en kop kaffe, mens du lægger et besøg forbi det populære shoppingstrøg, Karl Johan Gate. Gaden er den pulserende kerne i Oslo centrum, og det er en smuk oplevelse at bevæge sig gennem de historiske bygninger, restauranter og butikker, der strækker sig hele vejen fra Jernbanetorget til byens smukke kongelige slot.

besøg oslo

forkælelse på Oslobåden

Nyd en bid mad før koncerten
Dørene til Sky Club åbner kl. 19.30, så husk at bestille bord i vores restauranter i god tid, så du er klar til koncertens start.
I vores buffet finder du et stort udvalg af både varme og kolde retter, og du kan smage på lidt af alt dét, du bedst kan lide. I Explorers Steakhouse kan du nyde en førsteklasses bøf med dejlig tilbehør, mens vi i vores nye restaurant Sjø serverer lette og lækre retter baseret på skandinaviske råvarer. Ønsker du i stedet at nyde italienske pizza- og pastaretter, præcis som de laves i Italien, så skal du lægge et besøg forbi Little Italy. Bemærk venligst at det ikke er muligt at bestille bord i denne restaurant.

Tax Free Shop
Tax free-butikken er fuld af gode efterårstilbud! Her finder du tøj, tilbehør, ting til hjemmet og de klassiske toldfrie varer som kosmetik og slik. Gør et kup, og lad dig friste af de gode tilbud!

  

DFDS er Europas Førende Færgeoperatør 2018​​


Vi er Europe´s Leading Ferry Operator 2012-2018 & the World´s Leading Ferry Operator 2011-2017. Det er vi rigtig stolte af!
Europe´s Leading Ferry Operator 2012-2018 & the World´s Leading Ferry Operator 2011-2017​​​​​​