dansktopcruise på Oslobåden

DANSKTOPCRUISET ER NU UDSOLGT.

Tak for denne gang. Find aktuelle specialtilbud her.

Oplev det første DansktopCruise om bord på Oslobåden nogensinde. Cruiset inkluderer adgang til intimkoncerter i Columbus Club med nogle af de mest kendte kunstnere i Danmark. Se programmet og læs om kunstnerne nedenfor.

Begge veje spises der dejlig aften- og morgenbuffet i restaurant 7 Seas.

Tag på DansktopCruise

  • Intime koncerter med dansktopkunstnere begge veje
  • Velkomstdrink, aften- og morgenbuffet begge veje
  • 2 overnatninger om bord og en dag i Oslo

Bemærk:  TV stationen dk4 er en del af samarbejdet og de vil være til stede under begge shows. De producerer TV optagelser til senere visning på dk4. Prisen er pr. person ved 2 personer. Ved personlig henvendelse oplys koden MDT17.


​Servicetillæg kr. 150,- pr. bestilling på telefon eller ved personlig henvendelse, kr. 75,- i onlinebookingtillæg ved bestilling online. Rejsebetingelser.

PROGRAM FOR DANSKTOPCRUISE 2017

DEN 9. OKTOBER 

  • Kl. 15.15-16.15: Check-in i DFDS Terminalen, Dampfærgevej 30, 2100 Kbh Ø (husk billed-ID)
  • Kl. 16:30: Afgang med CROWN SEAWAYS
  • Kl. 17:30-19:30: aftenbuffet inkl. 1 øl/vand eller 1 glas vin
  • Kl. 20:00-22:30: Sang og dans i Columbus Club inkl. velkomstdrink

DEN 10. OKTOBER

  • Kl. 07:00-9:30: Stor morgenbuffet inden ankomst til Oslo kl. 9.45
  • Kl. 9.45: Besøg Oslo på egen hånd
  • Kl. 11:00-16:15: Check-in og ombordstigning
  • Kl. 16:30: Afgang med CROWN SEAWAYS
  • Kl. 17:30-19:30: Aftenbuffet inkl. 1 øl/vand eller 1 glas vin
  • Kl. 20:00-22:30: Sang og dans i Columbus Club inkl. velkomstdrink

DEN 11. OKTOBER

  • ​Kl. 07:00-09:30: Stor morgenbuffet
  • ​Kl. 9:45: Ankomst til DFDS Terminalen i København

Kunstnerne og Special guest

Hovednavnene denne aften er duoen bestående af ægteparret Keld og Hilda Heick. Igennem årene har Keld & Hilda indspillet en lang række plader, optrådt til utallige arrangementer og medvirket i Dansk Melodi Grand Prix i flere omgange – og Keld har været en populær TV-vært i flere musikprogrammer.

Udover selveste Keld og Hilda, kan du bl.a. møde:

Special guest: Jørn Hjorting

Dansk radio- og tv-vært, der er særlig kendt for i mange år at være vært i radioprogrammet ’De ringer, vi spiller’ – og selvfølgelig Dansktoppen. Han blev ansat ved Danmarks Radio underholdningsafdeling i 1960, hvor han indledte den lange radiokarriere med ungdomsprogrammer som Teenagehjørnet og publikumsafstemningsprogrammet TI, VI KA' LI'.

I 1968 havde han premiere på programmet ’De ringer, vi spiller’, der gjorde Hjorting til et fænomen og som skulle vise sig at blive et af de mest langtidsholdbare i dansk æter historie.

Dario Campeotto

Hans store gennembrud blev en sejr i Dansk Melodi Grand Prix 1961 med sangen "Angelique", som senere indbragte ham en femteplads ved den internationale Eurovision Song Contest. I kølvandet på "Angelique" kom der et antal pladeudgivelser, og der var også bud efter ham til roller i teater, operetter og film. Siden har han også optrådt som revy-kunstner i bl.a. Holstebro-revyen.

Sammen med Birthe Kjær var han vært ved det danske Melodi Grand Prix i 1990, og i 1992 var han på turne med Robertino. I 1995 spillede han Kaptajn Von Trap i musicalen "Sound of music" hele 145 gange.

Karin Strand-Holm

Kendt som konferencier i programmet ”SYNG MED & TIP ET HIT”. Karin har i mere end 25 succesfulde år turneret landet rundt med sine Square Dance & Line Dance show – mange kalder hende ”en hæsblæsende humørperle” – og det er helt sikkert det gode humør, der er hendes varemærke.

Klaus & Servants

Dansk popgruppe, der har været aktiv siden midten af 1960'erne. Med 40 albums udgivet siden 1971 og over 400 numre på repertoiret kan de levere live musik og levende underholdning for enhver smag.

De ka' li' det - og det er simpelthen grunden til, at Klaus & Servants år efter år holder sig på toppen, når det gælder populær musik til enhver festlig lejlighed.

Mød også Bjørn 'Okay' Hansen, Peter Vesth & Kristian Rusbjerg, Anne-Mette Rix, Michael Korup Sørensen, Stine & Martin og Lotte Riisholt.

Vi glæder os til at byde jer velkommen om bord!
 


  
Klik på billederne for større udgave

 


DFDS er Europas førende færgeoperatør 2017​​

DFDS har netop vundet Europe´s leading ferry operator 2017.
I 2016 vandt vi desuden World´s Leading ferry operator samt Danish Travel Award som Bedste passagerrederi, der sejler mellem Danmark og udlandet. Det er vi rigtig stolte af!
Awards​​​​​​