case Fra den virkelige verden

FORCE Technology

​Gør mødet til en forretningsrejse

Et BusinessCruise på Oslobåden er gode konferencefaciliteter i unikke omgivelser. For FORCE Technology er det den optimale måde at afholde virksomhedens årlige netværksarrangement.

Faglige møder kombineret med gode madoplevelser, sociale aktiviteter og oplevelser ud over det sædvanlige – alt sammen i smukke omgivelser midt ude på havet. Det er årsagen til, at FORCE Technology benytter sig af DFDS’ BusinessCruise på Oslobåden, når virksomheden hvert år afholder et stort netværksarrangement for medlemmer af én af dens erfa-gruppe.

 

"For os er det en optimal måde at samle alle på ét sted i nogle omgivelser, der kan det hele. Der er gode faciliteter, forplejningen og lokalerne er i top, og så er der selvfølgelig den flotte udsigt ud over havet", siger Ana Petrina, Market Coordinator hos FORCE Technology.

Både fagligt og socialt 

I de seneste fem år har rådgivnings- og konsulentvirksomheden brugt Oslobåden som ramme om den årlige erfa-tur, hvor repræsentanter fra 25-35 forskellige virksomheder deltager for at udveksle viden og erfaringer. På skibet er der både mulighed for at afholde større konferencer i et auditorium med plads til op til 210 deltagere og for at mødes i mindre mødelokaler – alt sammen i et konferenceområde udstyret med gode faciliteter og indrettet i moderne nordisk stil med panoramaudsigt ud over vandet.

For Ana Petrina er det vigtigt, at Oslobåden skaber en ramme, hvor både det faglige og det sociale bliver fremmet deltagerne imellem. "Det giver noget, at vi alle er samlet ét sted i stedet for at tage hjem hver især bagefter. Vi har blandt andet haft glæde af muligheden for at prøve romsmagning eller cognacsmagning, gå i én af restauranterne eller for at få en rundvisning i motorrummet", siger hun og fortsætter: "Det sociale fylder en del på turen, og det skal ikke undervurderes. Det er et stort plus, at vi ikke kun sidder i et konferencelokale, men at vi også får talt uformelt sammen uden for et program."

Skræddersyes efter virksomhedens behov

Når en virksomhed bestiller et BusinessCruise hos DFDS, sidder erfarne medarbejdere klar til at skræddersy forløbet, så det enkelte arrangement passer til virksomhedens behov. Om bord på skibet står en konferencemanager til rådighed, hvis der opstår spørgsmål eller specielle ønsker og behov.

Den form for service og fleksibilitet er noget af det, der får FORCE Technology til at vende tilbage hvert år. "Vi har en forventning om, at det bare spiller. Samtidig er personalet meget fleksible, hvis der opstår pludselige behov for ændringer", siger Ana Petrina. "På den måde kan vi koncentrere os om arbejdet i stedet for at skulle koncentrere os om alt muligt andet."

Hun fortæller, at FORCE Technology altid holder en evaluering efter turens afslutning, hvor deltagerne bliver spurgt, om turen skal gentages året efter. "Det har der indtil videre været flertal for", siger hun.

Anderledes fagligt indhold i Oslo

Et BusinessCruise med Oslobåden inkluderer altid et ophold i Oslo, hvor deltagerne kan opleve den norske hovedstad. For FORCE Technology er det en god måde at skabe anderledes fagligt indhold – enten ved at besøge en virksomhed eller lave noget andet, der er relevant for deltagerne.

Ana Petrina tror på, at Force Technology også fremadrettet vil benytte sig af Oslobådens muligheder: "Vi har en klar forventning om at gentage turen igen næste år."


 

Læs mere om møder og konferencer på havet.

   

Få et uforpligtende tilbud eller en rundvisning om bord

Ring til os på 33 42 30 05 eller send en forespø​rgsel for at høre mere og få et uforpligtende tilbud. 

Kunne du tænke dig at se Oslobåden og de faciliteter, vi kan tilbyde? Vi arrangerer gerne en personlig rundvisning, hvor du kan se omgivelserne, og få en idé om, hvordan dit arrangement kan holdes. Udfyld kontaktformularen, og så kontakter vi dig hurtigst muligt.​