​Alt om rejsen

Herunder har vi oplistet alt, der er værd at vide, inden man skal ud at rejse med DFDS. Skulle du stadig have spørgsmål efter at have læst dette, bedes du venligst kontakte kundeservice, som vil hjælpe dig.

OBS: Vi kan konstatere, at der er ugyldige gavebeviser til salg med løbenumrene DK 25120 – DK 25239, derfor opfordrer DFDS i følge rejsevilkår §2 til at være opmærksom på at:
”DFDS fralægger sig ethvert ansvar vedrørende videresalg af rejser, medmindre det drejer sig om rejser, som sælges gennem en af vores tilknyttede partnere / agenter. Videresalg af rejser, som sker udenfor DFDS’ regi eller tilknyttede partnere/agenter, foregår typisk via internettet. Det er således på eget ansvar, hvis du køber en videresolgt rejse. Vi opfordre derfor vores kunder til at være forsigtige og tage de nødvendige forholdsregler for at kontrollere, at sælgers intentioner med videresalg af en rejse er reelle. Vi håber på denne måde, at vores kunder undgår at købe falske videresolgte rejser.”
Spørgsmål til dette bedes rettet til vores kundeservice på tlf. 33 42 30 00 eller email: dkinfo@dfds.com​​​

Dieselforbud i Oslo

Grundet særlige metorologiske forhold og af hensyn til luftkvaliteten i Oslo centrum, kan der indføres forbud på specifikke dage mod at køre diesel-bil i dele af byen.

Der er dog stadig mulighed for at køre diesel-bil til og fra vores terminal for de passagerer, som skal have bilen med på båden eller ankommer med bil. Tilsvarende gælder for de, som vender retur til Oslo i forbudsperioden og har parkeret bilen i terminalområdet.

Læs mere om dieselforbuddet,​ og om hvornår der er forbud på Oslo kommunes hjemmeside.

24 timers fortrydelsesret

​Vi tilbyder fuld tilbagebetaling af rejser, som er booket gennem os, indenfor 24 timer fra bookingen er gennemført, medmindre bestillingen foretages så sent som 2 dage før afrejse.

Aldersgrænse

Skibsrejser (one-way-rejse):

For skibsrejse er aldersgrænsen 18 år. Personer under 18 år må rejse på skibsrejse med en forælder. Unge mellem 16 og 18 år kan rejse alene på en skibsrejse, såfremt forælder har givet skriftlig tilladelse til dette. Børn og unge under 18 år kan rejse uden forælder på en skibsrejse, hvis de er en del af en gruppe med en gruppeleder. Der skal være mindst én gruppeleder for hver 10. person under 18 år.

MiniCruise:

For MiniCruise er aldersgrænsen 20 år. Personer under 18 år må rejse på MiniCruise med en forælder. Personer på 18 og 19 år må rejse uden forælder på MiniCruise under forudsætning af, at de rejser med en gruppeleder. Der skal være mindst én gruppeleder for hver 2. person under 20 år. Et MiniCruise med DFDS er en rejse tur/retur med samme skib.

Gruppeleder:

En gruppeleder er en voksen person, som rejser i forældres sted, og som påtager sig ansvaret for en eller flere personer under aldersgrænsen. Gruppelederen skal være minimum 20 år og skal være registreret på samme booking som personer under aldersgrænsen.

Pas og legitimation - bemærk skærpede regler

Det er dit eget ansvar at overholde alle regler omkring pas, visum og sundhed, der gælder for din rejse eller andre tjenester, vi har ydet dig. Oplyste fornavne og efternavne på rejsende skal være identiske med navnene i passet. Vi gør alligevel opmærksom på, at pas er det eneste gyldige legitimationsbevis, som gælder internationalt. Det er dit eget ansvar at undersøge, hvilke regler der gælder for indrejse i de forskellige lande. Vi henviser til Udenrigsministeriets hjemmeside.

København-Oslo

Nordiske statsborgere:
Alle nordiske statsborgere over 16 år skal medbringe gyldigt legitimation i form af pas, skandinavisk kørekort eller bankkort med billede. Børn under 16 år, som rejser sammen med sine forældre, behøver ikke at medbringe egen legitimation, så længe forældrene har korrekt legitimation med sig. Politiet opfordrer dog stadigvæk børn, som har pas eller anden legitimation at medbringe legitimation, da det både forkorter ventetiden og letter kontrollen.

Ikke-nordiske statsborgere: 
Alle ikke-nordiske statsborgere, uanset alder, skal medbringe pas. Hvis ikke det medbringes, vil du blive afvist ved check-in. Børn uden nordisk statsborgerskab skal også medbringe pas.

Schengen-borgere:
Borgere fra et Schengen-land skal fremvise enten pas eller nationalt ID-kort med billede.

Amsterdam-Newcastle

Alle rejsende skal medbringe et gyldigt pas. Hvis gyldigt pas ikke medbringes, vil du blive afvist ved check-in.
Udenlandske statsborgere skal selv tjekke, om der kræves visum for indrejse til England.
Vi anbefaler, at du selv kontakter den engelske ambassade for at høre om visumregler. Hvis du ikke har gyldigt visum, vil du blive afvist ved check-in.

Bordbestilling i restauranterne

Jo før du bestiller bord, jo større chance er der for at der er ledigt i din yndlingsrestaurant.

Rejser i flere sammen på forskellige bookingnumre? Ring venligst, og vi vil hjælpe jer med at bestille bord. Læs mere om de forskellige restauranter her.

Sådan gør du:

  1. Kom i gang, mens du booker din rejse, eller ring på tlf. 33 42 30 00 (man-fre kl. 9-17, lør-søn og helligdage kl. 11-14).
  2. Bestem hvilken restaurant du ønsker at spise i.
  3. Vælg antal retter der ønskes
  4. Betal, og du har nu bestilt bord samt ønsket antal retter i restauranten.

Fleksibel bordbestilling:

  • Har du bestilt bord, og i stedet ønsker at spise i en anden restaurant end den bestilte, har du mulighed for at benytte den købte værdi i en af skibets andre restauranter. Dette afhænger naturligvis af ledig kapacitet.
  • Skulle du fortryde valget af antal retter, kan du sagtens betille flere eller færre retter, når du sidder i restauranten. Værdien af det antal retter du har bestilt er på dit boardingkort og fungerer som betaling.
  • Hvis beløbet på boardingkortet ikke bliver brugt i restauranten, gives differencen ikke retur (der kan dog betales for drikkevarerne i forbindelse med maden)
  • Du kan senest bestille bord kl. 16 dagen før afrejse.​

Check-in

​København-Oslo:

Check-in foregår mellem kl. 15.00-16.15. Boarding starter kl. 15.15, og seneste mødetid for passagerer og biler er kl. 16.15, da boarding lukker kl. 16.15. Det er vigtigt at overholde check-in-tiderne. Du kan også finde information om check-in på dit rejsebevis.

Når du checker ind får du udleveret boardingkort, som også gælder som nøglekort til din kahyt. På boardingkortet vil dæk- samt kahytsnummer være oplyst. Hvis du har bestilt aftensmad med tilhørende bordreservation, vil du få udleveret et kort, du skal medbringe, når du skal spise. Morgenmad og andre tilkøb vil ligge på dit boardingkort. I travle perioder med mange passagerer kan du opleve, at din kahyt først vil blive tildelt efter kl. 16.30 lige efter afgang, når du er kommet om bord. Dette vil du dog blive oplyst om ved check-in, hvis det skulle være tilfældet

I terminalerne i København og Oslo har vi også self-check-in maskiner, hvor du selv kan checke ind. Her taster du blot dit bookingnummer ind og checker ind.

Alle gæster skal forlade skibet ved ankomst til Oslo. Rejser du på MiniCruise, kan du på i Oslo checke in og komme om bord på skibet fra kl. 11.00.

Newcastle-Amsterdam:

Sejler du fra Amsterdam til Newcastle, foregår check-in mellem kl. 14.30-16.30. Boarding kan ske kl. 15.00-16.30. Sejler du fra Newcastle til Amsterdam foregår check-in mellem kl. 14.30-16.45. Boarding kan ske kl. 15.30-17.00.

Karlshamn-Klaipeda:

I Karlshamn foregår check-in mellem kl 14.00-17.30 for passagerer med køretøj og 14.00-18.00 for gående passagerer. En transferbus vil køre de gående passagerer om bord.

I Klaipeda foregår check-in mellem 18.00-19.30 for passagerer med køretøj og 18.00-20.00 for gående passagerer. En transferbus vil køre de gående passagerer om bord.

Bemærk venligst: De litauiske myndigheder kræver at få fremvist den originale registreringsattest (ikke en kopi), før et motorkøretøj kan komme ind i Litauen. Uden den originale registreringsattest kan adgang til Litauen nægtes. Ligeledes kræver myndighederne at se et forsikringsdokument (det originale grønne kort)

Dover-Dunkirk:

Passagerer skal checke ind senest 45 minutter før afgang, i travle perioder bedes du være der halvanden time før. Rejser du fra Dunkirk med dyr i bilen, skal du minimum checke ind 60 minutter før afgang.

Dover-Calais:

Passagerer skal checke ind senest 45 minutter før afgang.

Billetter/rejsebevis

Rejsebevis:
Efter at rejsen er bestilt, vil du få tilsendt et rejsebevis. Vi beder dig venligst om at kontrollere, at alt er i overensstemmelse med det, du har bestilt. Hvis noget afviger fra din bestilling, venligst tag kontakt til vores Kundeservice på telefon +45 33 42 30 00  
Ved bestilling online, sender vi automatisk et rejsebevis til den mailadresse, du har opgivet ved bookingen.

Skal man medbringe sit rejsebevis?
Boardingkort og eventuelle andre rejsedokumenter vil blive udleveret ved check-in på afrejsedagen. Billetterne bliver kun udleveret ved fremvisning af gyldig billedlegitimation samt bookingnummer. Gyldig legitimation er kørekort, pas og betalingskort med billede. Det vil sige, at det ikke er nødvendigt at have udprintet sit rejsebevis, blot man har sit bookingnummer med. Dog skal vi gøre opmærksom på, at hvis man skal med vores shuttlebus fra Nørreport Station, er det nødvendigt at medbringe rejsebeviset, da det gælder som busbillet.

Ved hotelophold
Hvis du skal bo på hotel på din destination, vil hotellets navn og adresse stå angivet på dit rejsebevis. Dette er en god information at have med på rejsen, og derfor anbefaler vi, at du medbringer rejsebeviset på din rejse. Ved indtjekning på hotellet skal du oplyse dit navn og fremvise billedlegitimation.

Afbestillings- og rejseforsikring

Det er sund fornuft at købe afbestillings- og rejseforsikring.

DFDS samarbejder med GNFF og AIG, der er et af verdens største forsikrings-selskaber, og specialister i rejseforsikring. Vi anbefaler, at alle rejsende tegner en afbestillingsforsikrings- og en rejseforsikring.
Læs mere om GNFF udvalg af forsikringer hos DFDS.  

Hvis afbestillingsforsikring og/eller rejseforsikring er tilkøbt, vil det fremgå af dit rejsebevis.

Velkomstpakker (VIP Kit)

Overraskelse i kahytten
Glæd din kære, familie eller venner med en overraskelse i kahytten på deres rejse. Vi anbefaler mousserende vin eller champagne, der bliver leveret i kahytten af en stewardesse efter afsejling.

Velkomstpakke 1 (VIP kit 1)

1/2 flaske mousserende vin, nødder og druer.

​Kr. 179,-

Velkomstpakke 2 (VIP kit 2)

1/1 flaske champagne, nødder og druer.

​Kr. 399,-

Velkomstpakke 3 (VIP kit 3)

2 øl, 2 mineralvand og salte snacks.

​Kr. 142,-


NB: Skal bestilles senest 48 timer før afrejse.

  • Oplys bookingnummer samt hvilken velkomstpakke, du ønsker ved bestilling.
  • Bestillingen skal betales med kreditkort pr. telefon.
  • Ønsker du at vedlægge en hilsen, bedes du have den klar ved bestilling.

Parkering

København:

Parkering for MiniCruise gæster:
Bestil en parkeringsplads hos DFDS allerede, når du bestiller rejsen. Antallet af p-pladser er begrænsede, så bestil p-plads til din bil i god tid. Al parkering er på eget ansvar.

Prisliste for 2 dages parkering, ved afrejse i 2017:

​Mandag ​Kr. 350.-
​Tirsdag ​Kr. 350.-
​Onsdag ​Kr. 350.-
​Torsdag ​Kr. 350
​Fredag ​​Kr. 350
​Lørdag ​​Kr. 350
​Søndag ​Kr. 350.-​

Parkering

Kontakt os på telefon 3342 3000, så hjælper vi med at booke en parkeringsbillet. På afrejsedagen skal I afhente jeres parkeringsbillet hos vores billetkontor og derefte​r placere billetten synligt i bilens forrude.

Se kort over parkeringspladsen længere nede. På højre side langs hegnet mod havneområdet findes DFDS’ Cruiseparkering. Parkér bilen på en ledig plads langs hegnet. NB! Parkering foregår på eget ansvar. Vær desuden opmærksom på, at DFDS parkeringsbillet ikke er gyldig ved EuroParks parkeringsområde.


 

EuroPark Parkering:
EuroPark har et par mindre områder, hvor det er muligt at parkere i længere tid. Henholdsvis på Dampfærgevej, Indiavej og Forbindelsesvej (Tulipanområdet, 3 min. gang fra den lille Havfrue). Parkering er muligt alle dage mod betaling i hele døgnet. For oplysning af priser henviser vi til Europark.

Nærmeste parkeringshus:
Parkeringshuset By & Havn Amerika Plads N. Parkeringshuset har op mod 600 pladser og er placeret på Dampfærgevej og er i gå afstand til terminalen. For priser, se mere på By & Havns hjemmeside. Vi tager generelt forbehold for eventuelle ændringer i tidsrum og pris og antal pladser.

Oslo:

Automaten for betaling af langtidsparkering for rejsende er placeret ved hovedindgangen til DFDS terminal. For at købe billet skal du anvende kreditkort i automaten. Her skal du vælge, hvor længe du ønsker at parkere. Herefter reserveres et beløb svarende til en ordinær dagspris for antallet af de timer, du ønsker at holde parkeret.  Efter endt rejse og efter at have passeret paskontrollen, står en ny automat, hvor købet afsluttes ved at anvende samme kreditkort. Herefter trækkes beløbet på kortet.

Pris:
Prisen er NOK 200,- pr. påbegyndt 28 timer. Ved MiniCruise til København er prisen NOK 400,-. 
Skulle du glemme at afslutte købet, er det muligt at gå tilbage til automaten eller ringe til Q-Park. Automaterne ejes af Q-Park, og priserne er Q-Parks takster. DFDS er ikke ansvarlig for parkeringspladsen.  
OBS! Automaterne tager ikke imod kontanter. Automaterne kan modtage følgende kort: VISA, Master Card, Euro Card, AMEX, Diners kort, Statoil kort, Esso Kort, Shell Kort og Hydro Texaco kort. Når det gælder biler med campingvogn eller andre biler, som benytter to pladser, så betaler man for begge pladser og lægger billetterne i forruden på bilen. 
NB! Begrænset antal pladser.

Sightseeing i Oslo

​Når du er på MiniCruise i Oslo, kan det være rart at tage en sightseeingtur i bus. På den måde kan du nå at se meget mere, end du kan på gåben. Vi har ture på 2, 4 og 5 timer, og busserne holder lige ved skibet i Oslo. Book din sightseeingtur, når du booker din rejse, eller ring til os på 33423000, hvis du allerede har booket din rejse.

Du kan læse mere om, hvad turene indeholder, samt pris og praktiske oplysninger her.

Havneinformation og rutebeskrivelser

KØBENHAVNS HAVN

 

Adresse

DFDS Terminal
Dampfærgevej 30
2100 København Ø

GPS koordinater:
Lat: N 55º 42' 4.16"
Long: E 12º 35' 43.46"

Rutebeskrivelser

Med bil:

Kommer du med bil sydfra, kør ad Kalvebod Brygge og Niels Juels Gade. Fortsæt ligeud til Kongens Nytorv, og kør ligeud af Bredgade og derefter Grønningen. Drej til højre ved Folke Bernadottes Allé (lige før Østerport Station), og fortsæt ligeud ad Kalkbrænderihavnsgade for til slut at dreje til højre ad Dampfærgevej. Drej til venstre ved første lysregulering.

Med bil nordfra er det let at finde frem til vores terminal. Fortsæt ind af Lyngbyvejen, og drej til venstre ad Jagtvej. Fortsæt ligeud af Strandboulevarden ca. 700 m, og drej dernæst til venstre ad Vordingborggade ca. 300 m. Herefter drejes til højre ad Kalkbrænderihavnsgade for til slut at dreje til venstre ad Dampfærgevej. Drej til venstre ved første lysregulering.

Med tog:

Kommer du med regionaltog, kan du tage til Østerport St. Herfra kan du gå til terminalen, det tager ca. 15 minutter. Du kan også tage bus 26 eller 27, der kører fra Østerport St. til Færgeterminal Søndre Frihavn, fra stoppestedet tager det ca. 1 min. at gå til terminalen. Det er også muligt at tage S-toget til Nordhavn St., hvorfra der er ca. 10 minutters gang til terminalen.

OSLOS HAVN

 

Adresse

DFDS 
Akershusstranda 31, Skur 42 (Vippetangen)
0150 Oslo

GPS koordinater:
59.903053
10.74394

Rutebeskrivelser

Med bil fra E6/E18 Mosseveien eller E6 nordfra: 
Følg E6 mod Oslo centrum til du ser et skilt med færgesymbol og navnene "København" og "Fredrikshavn". Så bliver du ledt op til den store rundkørsel over E6. I denne holder du til venstre, drejer af mod skiltene med færgesymbol og bliver ved med at følge disse skilte med færgesymbol. Du vil da køre forbi det nye operahus på venstre side samt det store rosa havnelager på højre side. Følg så videre skiltning mod København.

Med bil fra E18 Drammensveien:
Følg E18 mod centrum, forbi Hjortnes/Color Line og ned i Festningstunnelen. Der er en afkørsel til Vippetangen på højre side lige før udkørsel af tunellen. Afkørslen har et færgesymbol. Når du kommer ud, holder du til højre. Følg derefter skiltning til København.

Til fods:
Det tager 15-20 minutter at gå til terminalen fra centrum. Hvis du står med ryggen mod Oslo S (banegård) og ser op mod Karl Johans gate, skal du gå til venstre i retning mod den røde bygning, som hedder Oslo Havnelager. Du krydser E18 over en af broerne. Herfra kan du se skibet ved Vippetangen og kan følge skiltet mærket med "Gangvei til fergene". ​​

Shuttlebus til og fra terminalen

I københavn

Der kører shuttlebus fra Nørreport St. til terminalen ved Dampfærgevej ved afgang og retur igen ved ankomst. Bussen kører kun i forbindelse med skibene til og fra Norge og betjener to stoppesteder: Nørreport St. og DFDS Terminalen. Turen tager ca. 10 minutter. Stoppestedet finder du på Øster Voldgade 2C (se kortet nedenunder).


Bemærk venligst: Du skal bestille shuttlebus samtidigt med, du bestiller din rejse. Det vil ikke være muligt at købe billet i bussen. Rejsebevis gælder som billet til bussen, såfremt det fremgår, at der er tilkøbt shuttlebus.

Pris: DKK 20,- pr. person tur/retur (Børn 0-3 år kører gratis). Det er muligt at købe billet om bord på skibet. Det er dog ikke muligt at købe billetter til gæster med elektrisk kørestol om ​bord, da bussen skal bestilles på forhånd.

Vær desuden opmærksom på, at der ved skibets ankomst til København kan forekomme ventetid ved shuttlebusserne frem til sidste bus kl. 10.30.

Rejse med barnevogn
Vi gør opmærksom på, at der et begrænset antal pladser til barnevogne pr. bus. Barnevognene vil blive pakket i et bagagerum under køreturen. I højsæson (sommer, skoleferier mv.) er der mange som medbringer barnevogne/klapvogne, dette kan desværre medføre, at der nogen gange ikke er plads til dem. Dette beklager vi.

Tidstabel: mandag-søndag
​Fra DFDS Terminalen ​Løbende mellem kl. 10:00 - 10:30

Fra Nørreport
(Øster Voldgade 2C)

​Kl. 14:45
Kl. 15:15 - for gæster med elektrisk kørestol*
Kl. 15:45

*Afgangen kl. 15.15 er en normal afgang, men det er denne afgang, man skal bruge, hvis man har elektrisk kørestol med. Kørsel for elektriske kørestole skal pre-bookes.

Se tider og kort (pdf)

I Newcastle og Amsterdam

DFDS-terminalen til Newcastle centrum
Benyt dig af vores shuttlebus fra DFDS-terminalen og ind til Newcastle centrum. Bussen holder lige ved terminalen og kører kort tid efter skibets ankomst.

Newcastle centrum til DFDS-terminalen
Benyt dig af vores shuttlebus fra Newcastle centrum til DFDS-terminalen. Bussen kører mellem kl. 14.45 og 15.45.

DFDS-terminalen til Amsterdam centrum
Benyt dig af vores shuttlebus fra DFDS-terminalen og ind til Amsterdam centrum. Bussen holder lige ved terminalen og kører kort tid efter skibets ankomst.

Amsterdam centrum til DFDS-terminalen
Benyt dig af vores shuttlebus fra Amsterdam centrum til DFDS-terminalen. Bussen kører fra Hotel Victoria mellem kl. 15 og kl. 16 hver dag. Hotellet ligger overfor Amsterdam Central Station.

Veksle og hæve penge

Det er muligt at veksle penge om bord. Guest Service Center er åbent for veksling og hævning mellem kl. 18.00-20.00, og kl. 08.00-09.30.

Dansk og norsk valuta
Du kan veksle danske og norske kroner i sedler og mønter, op til DKK 10.000 pr. dag.

Anden udenlandsk valuta
Du kan veksle euro, dollar, schweiziske franc, polske zloty, pund og japanske yen i sedler, op til DKK 1.000 pr. dag.

Betalingskort
Du kan hæve kontanter fra danske og norske betalingskort, VISA, MASTERCARD, EUROCARD, eller andre udenlandske betalingskort, op til DKK 3000,- pr. dag. Det er ikke muligt at hæve penge om bord med Acceptkort.

Rejse under graviditet

​Vi byder gerne gravide velkommen om bord. Dog skal du vide, at vi ikke har nogen læge om bord på vores skibe. Derfor fraråder vi gravide, som er i uge 34 eller længere, at rejse med DFDS.

Rejs med dyr

Tag kæledyret med om bord

Når du har bilen med på et af vores skibe, har du mulighed for at have din hund eller kat med på din rejse. Vær opmærksom på forholdsreglerne i forbindelse med booking og overfart.

For at tilføje dit kæledyr til din booking skal du kontakte kundeservice på tlf.: +45 3342 3000.
Pris fra 200,- pr. dyr pr. vej (hund, kat m.fl.) 
Hvis du allerede har booket din rejse online, kan du ringe ind efterfølgende og ændre din booking, så du kan få dit kæledyr med i bilen. Vi opfordrer vores kunder til at booke i god tid, da vi kun har kapacitet til et begrænset antal dyr på hver afgang. Det er kæledyrets ejers/den rejsendes ansvar at følge de gældende regler for indførsel af kæledyr til destinationslandet og ved hjemkomst til afrejselandet. Ejeren/den rejsende skal ligeledes følge andre regler vedrørende rejse med kæledyr, herunder regler om pas og dokumentation. Prisen afhænger af, om dyret opholder sig i bilen eller i kæledyrskahyt undervejs.

Regler for at indføre kæledyr
Det er dit ansvar at overholde alle regler og krav om vaccination mm., som er gældende for det land, du rejser til. Du kan finde yderligere information på følgende link:

Norge:
http://www.mattilsynet.no/dyr_og_dyrehold/reise_med_kjaledyr/informasjon/

Danmark:
http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Rejse_med_kaeledyr/Sider/Rejse_med_kaeledyr.aspx

Storbritannien:
https://www.gov.uk/take-pet-abroad


København-Oslo

Det er muligt at medbringe hund og kat om bord på ruten mellem København og Oslo både som gående passager, og hvis man har bil med. Gående passagerer kan kun medbringe kæledyr, hvis de booker en hundekahyt. Det er vigtigt som gående passagerer, at du ved check-in gør opmærksom på, at du har hund/kat med, da skibets personale vil sørge for at følge dig til kahytten. Det er også muligt, at kæledyret befinder sig i køretøjet under overfarten, det skal være passende sikret inde i køretøjet. Kæledyret skal bookes minimum 24 timer før afrejse. Uledsagede kæledyr accepteres ikke.     

Kæledyret i bilen

Kæledyret må kun opholde sig i køretøjet under overfarten, men der vil være mulighed for luftning af hunden ved skibets sandkasse. Luftetiderne om bord er faste og bedes respekteres af hensyn til det personale, som skal assistere under afhentning og aflevering af kæledyret på bildækket samt under luftning på dækket. OBS! fra 1. juni til 30. august vil der være opstillet hundebure på åbent dæk på København-Oslo-ruten, da vogndækket ikke kan nedkøles tilstrækkeligt i denne periode.

Hundekahyt

Kæledyret må kun opholde sig i kahytten under overfarten, men der vil være mulighed for luftning af hunden ved skibets sandkasse. Luftetiderne om bord er faste og bedes respekteres af hensyn til det personale, som skal assistere under afhentning og aflevering af kæledyret på bildækket samt under luftning på dækket. Der er kun et begrænset antal kahytter med plads til op til 4 personer. Kahytterne er indrettede med køjesenge, vindue, toilet samt bad. Der vil være håndklæder og sengelinned i kahytten. Priser for kahyt, hvor kæledyr må medbringes, kan oplyses hos kundeservice.

Forbehold for ændringer.


Newcastle-Amsterdam

På vores rute mellem Amsterdam og Newcastle er det også muligt at medbringe kæledyr. Det er et krav, at du har bil med om bord for at kunne have dit kæledyr med. Hundebure er også tilgængelige på denne rute. Du kan besøge dit kæledyr under overfarten ved at henvende dig i Guest Service Center. Kæledyr skal bookes på forhånd og kan ikke bookes ved afrejse.


Dover-Calais & Dover-Dunkirk

På vores to ruter: Dover-Calais og Dover-Dunkirk gælder samme betingelser som på vores rute mellem Newcastle og Amsterdam. Kæledyret skal være passende sikret inde i dit køretøj under overfarten. Du kan besøge dit kæledyr under overfarten, hvis du er ledsaget af personale. Kæledyr skal bookes på forhånd og kan ikke bookes ved afrejse.


Newhaven-Dieppe

På vores rute mellem Newshaven og Dieppe gælder samme betingelser som på vores rute mellem Newcastle og Amsterdam. Kæledyret skal være passende sikret inde i dit køretøj under overfarten. Du kan besøge dit kæledyr under overfarten, hvis du er ledsaget af personale, dog ikke under den første eller sidste time af overfarten. På denne rute kan gående passagerer medbringe et kæledyr i en transportkasse eller lignende. Kæledyr skal bookes på forhånd og kan ikke bookes ved afrejse.


Karlshamn-Klaipeda

Det er også muligt at medbringe hund og kat om bord på vores rute mellem Karlshamn og Klaipeda. Kæledyret skal være passende sikret inde i dit køretøj under overfarten, dog er det også muligt at booke en hundekahyt, hvor man kan have sit kæledyr med. Gående passagerer kan kun medbringe kæledyr, hvis de booker en hundekahyt. Kæledyret må kun opholde sig i kahytten eller bilen, men der vil være mulighed for luftning af hunden ved skibets sandkasse, hvis du er ledsaget af personale. Luftetiderne om bord er faste og bedes respekteret af hensyn til det personale, som skal assistere under afhentning og aflevering af kæledyret på bildækket samt under luftning på dækket. Kæledyr skal bookes på forhånd og kan ikke bookes ved afrejse.


Kiel-Kleipeda

Det er også muligt at medbringe hund og kat om bord på vores rute mellem Karlshamn og Klaipeda. Kæledyret skal være passende sikret inde i dit køretøj under overfarten, dog er det også muligt at booke en hundekahyt, hvor man kan have sit kæledyr med. Kæledyret må kun opholde sig i kahytten eller bilen, men der vil være mulighed for luftning af hunden ved skibets sandkasse. Luftetiderne om bord er faste og bedes respekteret af hensyn til det personale, som skal assistere under afhentning og aflevering af kæledyret på bildækket samt under luftning på dækket. Kæledyr skal bookes på forhånd og kan ikke bookes ved afrejse.


Kapellskär-Paldiski

Det er også muligt at medbringe kæledyr på vores rute mellem Kalpellskär og Paldiski. Kæledyret skal være passende sikret inde i dit køretøj under overfarten, dog er det også muligt at booke en speciel kahyt, hvor man kan have sit kæledyr med. Kæledyret må kun opholde sig i kahytten eller bilen, men der vil være mulighed for luftning af hunden ved skibets sandkasse. Luftetiderne om bord er faste og bedes respekteret af hensyn til det personale, som skal assistere under afhentning og aflevering af kæledyret på bildækket samt under luftning på dækket. Kæledyr skal bookes på forhånd og kan ikke bookes ved afrejse.

Særlige behov

Handicappede og personer med nedsat mobilitet.

Hvis du, eller nogen du booker for, er handicappet, bevægelseshæmmet eller har andre fysiske udfordringer, som kan gøre rejsen sværere, byder vi dig også velkommen som kunde hos os. Vi vil yde alle de former for bistand, som vi kan tilbyde. For at vi kan yde så meget hjælp som muligt, er det yderst vigtigt, at du kontakter os på forhånd og følger de regler, der er fastsat i pkt. 14 i vores rejsebetingelser.

Oplysninger på tidspunktet for booking
Før eller under bookingen eller forhåndsindkøbet af billetten, har vi brug for at få kendskab til eventuelle krav om særlige behov eller bistand i forbindelse med handicappede eller bevægelseshæmmede personer.
Herunder eventuelle særlige behov med hensyn til indkvartering, siddepladser eller andre nødvendige foranstaltninger, behov for at medbringe medicinsk udstyr, forudsat at behovet er kendt på tidspunktet for bookingen eller ved billetkøbet. Vores terminaler i København og Oslo er handicapvenlige. Elevator og handicaptoilet findes i begge terminaler.

Bevægelseshæmmede
Alle vores skibe har kahytter, der er indrettede til bevægelseshæmmede. Da behovene er individuelle, og vi ønsker at tilrettelægge rejsen bedst mulig, kan disse kahytter kun bestilles via telefon. Venligst kontakt os på forhånd.

Info for kørestolsbrugere
Bruger du elektrisk kørestol og ønsker at benytte shuttlebusserne til og fra terminalen, skal du huske at bestille billetten på forhånd og gøre opmærksom på under bestilling, at du sidder i elektrisk kørestol. Det er kun afgangen kl. 15.15, hvor det er muligt at medbringe elektrisk kørestol i bussen.

Nedsat syn
Af hensyn til sikkerheden skal den rejsende selv oplyse om dette ved bestilling. Blinde kan rejse uden ledsager og har lov til at medtage førerhund. Venligst kontakt os på forhånd for nærmere aftale.

Nedsat hørelse
Af hensyn til sikkerheden skal den rejsende selv oplyse om dette ved bestilling. Venligst kontakt os på forhånd.

Allergikere
Alle glutenallergikere bedes give os besked, før de skal rejse, så vi kan tage hensyn og finde et glutenfrit alternativ om bord. Har du andre allergier og har spørgsmål til din rejse i den forbindelse, venligst kontakt os.

Læs mere her.

Barnesenge og barnevogne om bord

​I henhold til Søfartsstyrelsens regler og af sikkerhedsmæssige årsager er opredning af barneseng ikke tilladt i vores standardkahytter. Det er ej heller tilladt selv af medbringe barneseng.
På visse kahytstyper som Commodore de Luxe, Commodore Balcony og Owners Suite er det tilladt selv at medbringe en barneseng.
Vi kan anbefale en kahyt, hvor barnet har sin egen køjeplads. Vi har familiekahytter med plads til helt op til 6 personer. 
Det er muligt at låne sengeheste ved at henvende jer i Guest Service Center om bord. Det ønskede antal sengeheste vil derefter blive leveret til jeres kahyt af personalet. Vær dog opmærksom på, at skibene kun har et begrænset antal sengeheste.
Barnevogne og klapvogne kan medbringes og benyttes til transport rundt på skibet og skal opbevares i Guest Service Centret, når de ikke er i brug. Barnevogne kan derfor hverken medbringes i kahytten eller opbevares på gangen.

Hvad må man medbringe?

Bagage:

Håndbagage er al bagage, du tager ned til din kahyt. På rejser med DFDS, kan rejsende medbringe op til 50 kg. håndbagage pr. voksen og 25 kg. pr. barn. Det er passagerens eget ansvar at oplyse DFDS om gods/personlige ejendele, der overstiger ovennævnte mængder. Hvis DFDS og/eller toldmyndighederne forlanger det, skal du oplyse arten og mængden af medbragt bagage.

Musikafspiller:

Man kan godt medbringe musikafspillere om bord på DFDS’ skibe. De må dog kun benyttes i det omfang, at andre rejsende ikke generes af musikken. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det resultere i inddragelse af afspilningsenheden.

Elektriske apparater:

Af sikkerhedsmæssige årsager er det kun tilladt at medbringe nødvendige personlige elektriske apparater, såsom en telefonoplader eller føntørrer. Elkedler eller andre køkkenapparater er ikke tilladt at medbringe. Dette skyldes, at elektriske apparater generelt udgør en brandrisiko, hvis der er en defekt. Det er derfor blevet besluttet, at vores skibe kun tillader brug af så få elektriske apparater som muligt.

Mobiltelefoni om bord

​Du har mulighed til at bruge din mobiltelefon om bord på følgende skibe: 

Pearl Seaways (København-Oslo)
Crown Seaways (København-Oslo) 
Princess Seaways (Amsterdam-Newcastle)
King Seaways (Amsterdam-Newcastle)

Disse skibe har mobiltelefondækning, som leveres af Telenor Maritime, en international GSM-netværksoperatør. Netværket betjener dig ved at overføre din samtale via skibets satellitforbindelse. Din samtale overføres via en satellit 35.800 kilometer over jorden. Da dette er en satellitbaseret tjeneste, kan der forekomme driftsforstyrrelser.
Netværket åbnes, når skibet er til søs. Du vil opleve, at din telefon viser enten “MCP” eller “Maritime” i displayet. Hvis skibet sejler tæt på kysten, vil du blive koblet til en landbaseret operatør. Når du ringer, skal du huske at taste ’+’ eller ’00’ udover landskoden for det telefonnummer du skal ringe til. For eksempel + 45 12345678 for samtale til Danmark.
Afgift for brug af din mobiltelefon bliver opkrævet via din lokale mobiloperatør.
Hvis du vil have yderligere information om brug af mobiltelefoni til søs og i udlandet, skal du henvende dig til dit teleselskab.

WiFi på Oslobåden

Til søs tilbyder vi gratis trådløst internet/WIFI til vores gæster i alle offentlige områder på dæk 6, 7 og 8. Gæster, der bor i Commodore De Luxe eller Owners Suite, vil også kunne benytte internet i Commodore De Luxe-loungen. Tilsvarende gælder i konferencecenteret for vores konferencegæster.

WIFI-forbindelsen under sejladsen er en kombination af satellit og landbaseret opkobling. Dette betyder, at der er begrænsninger i kapacitet om bord. Hver gæst har 50 MB data til rådighed pr. døgn. På grund af kapacitet kan der være enkelte datakrævende funktioner, som ikke vil være tilgængelige. Dette er for at give den bedst muligt oplevelse for alle.

Der er også mulighed for at logge på vores trådløse internet ved bilcheckin eller i terminalen inden afgang. Her er der ingen kapacitetsbegrænsning. Der kan du også hente vores nye DFDS-app ned inden afrejse.

Husk, at det kun er WIFI, som er gratis. Brug af data over mobilnettet betales via din egen mobiloperatør.

Log ind på "Min bestilling"

Mine bestilling:
min bestilling kan du logge ind for at se din(e) bestilte rejse(r).

Hvordan logger jeg ind?
Klik på min bestilling, og klik videre på "Min booking".  Herefter indtaster du den mail og det password, som du opgav, da du lavede din booking. Har du glemt dit password, kan du klikke på "Nulstil password". Herefter vil du så modtage en mail, hvor du skal klikke i linket i mailen. I det nye vindue skriver du så dit ønskede password og klikker på "Angiv password". Du skulle nu kunne logge ind med din e-mail og dit nye password.

Betaling online

​Vores betalingssider er krypteret med et digitalt certifikat. Når VeriSign Secured logoet eller en hængelås vises, kan du være sikker på, at betalingsdetaljerne sendes videre til og valideres af vores leverandør af kreditkortbetalingstjenester.

Med Internet Explorer kan du se, at overførslen er sikker, ved at et billede af en lille hængelås vises nede i højre hjørne af dit skærmbillede. Vores betalingsleverandør AltaPay håndterer alle korttransaktioner. Alle dataoverførsler til banken laves ved sikker kryptering (SSL / HTTPS). Dit kortnummer og personlige informationer er sikret i specielle systemer certificeret i henhold til kortudstederens sikkerhedsstandarder (PCI DSS)

Da vi ønsker at styrke vores sikkerhed i forbindelse med internetbetalingerne, har vi slået Mastercard Secure Code og Verified by Visa til ved bookinger bestilt på vores website. Denne tilføjelse gælder udelukkende bookinger, der bliver lavet på ruterne Amsterdam-Newcastle og København-Oslo med afrejse inden d. 25/3-2017.

Olietillæg på ruterne til Baltikum

Hvorfor indfører DFDS et olietillæg på billetpriserne?
Oliepriserne har nået et niveau, der giver os betydelige ekstraomkostninger til indkøb af brændstof. Da olieprisen kan variere over tid, har vi valgt at kompensere for de højere omkostninger via et midlertidigt tillæg i stedet for at hæve priserne permanent. Dette gælder ruterne til Baltikum.

Sikkerhed om bord

Om bord på DFDS´ skibe kan du trygt slappe af og føle dig sikker. Sikkerheden er højt prioriteret på alle vores skibe, og skibene lever op til højeste sikkerhedsstandarder og regulationer. Vores besætning er fuldt uddannet i sikkerhedsprocedurerne og er altid klar til at guide og assistere dig i tilfælde af en nødsituation. Information om sikkerheden findes i din kahyt og vil desuden blive annonceret over skibets højtaleranlæg ved hver afgang.

DFDS´ skibe tilpasser sig løbende de højeste sikkerhedsstandarder og regulationer, inklusiv de internationale SOLAS bestemmelser. Du finder mere information i kahytten, og du er altid velkommen til at spørge vores erfarne besætning om bord. Der udføres endvidere rutinemæssige sikkerhedstjeks af passagerer, bagage og køretøjer i alle havne i henhold til et kodeks, der blev introduceret i 2004.

Alle passagerer skal medbringe samt forevise gyldigt billed-ID (Pas eller International Identity Card (EU) ved ombordstigning og ombordkørsel. Skandinaviske rejsende på ruten København-Oslo kan også benytte bank ID med foto. Børn under 16, ledsaget af en voksen, behøver ikke billed-ID på ruten København-Oslo.

DFDS APP

​Med vores nye app kan du planlægge turen hjemmefra, og få mest mulig ud af tiden på skibet og destinationen. Her kan I også følge med i sejlruten, se alle mulighederne om bord og følge med i jeres personlige rejseplan. Læs mere om app'en og hent den ned på mobilen.