HomeMiniCruiseOslo - 2 dageMiniCruise - efterår

MiniCruise til Oslo 

Tag på MiniCruise og få et par dage med maritim forkælelse. Nyd vinbarens specialiteter, en god middag i restauranten og ikke mindst hinanden.

Maritim forkælelse
Glæd jer til et par dage med tid til hinanden 
Udsigt til romantiske middage
2 aftener til søs og 7 timer i Oslo


På et MiniCruise til Oslo har I to nætter om bord på skibet. I tager afsted kl. 16.30 og ankommer til Oslo næste formiddag. Efter en oplevelsesrig dag i Oslo, sejler I tilbage til København og ankommer næste formiddag kl. 9.45. Afrejse hver dag hele året.

Romantisk MiniCruise

Vidste du at du også kan få et Romantisk MiniCruise inklusiv champagne, romantiske middage og morgenbuffet med den skønneste udsigt til specialpris? Læs mere om Romantisk MiniCruise og vores andre MiniCruise.

Del |

Administrationstillæg: kr. 150,- pr. bestilling ved personlig henvendelse, kr. 50,- ved bestilling online. Rejsebetingelser

Maritim forkælelse

Nyd den friske efterårsluft på dækket, lad håret flagre i vinden og tryk jer lidt tættere ind til hinanden. Besøg vinbaren og bliv overrasket over det imponerende udvalg af vine, som det er muligt at købe på glas.

Oslobåden er specialister i romantiske middage, udsigten er perfekt og maden og betjeningen helt i top. Der er flere restauranter at vælge imellem, alt efter om I har lyst til møre bøffer, 2- til 3-retters menu eller buffet. Glæd jer til en par dage med tid til hinanden i fantastiske omgivelser.

Priskalender - se prisen på den dag du vil rejse (virker kun på pc). Priskalenderen viser prisen for to personer i indvendig kahyt. Dette kan du evt ændre selv ved at vælge flere/færre personer og anden type kahyt.

Om bord på Oslobåden - forkælelse og fornøjelse

Skibene til Oslo CROWN SEAWAYS og PEARL SEAWAYS og deres besætning glæder sig til at byde dig velkommen om bord til et cruise i maritime omgivelser fuld af oplevelser. Luften er frisk, havet er smukt og tiden helt jeres egen. Det eneste vi blander os i er, at kvaliteten er i top - hele turen igennem.

Havudsigt fra kahytten?

Mod et tillæg kan du bestille kahyt med fantastisk havudsigt eller en endnu bedre luksus kahyt 'Commodore Class', hvor der også er inkluderet Commodore morgenbuffet, 1 glas mousserende vin og dobbeltseng. Vælg selv hvilken kahyt du ønsker når du bestiller rejsen.

Restauranter, gastronomi og nydelse

En miniferie skal nydes med sjælen og ganen. Vi anbefaler at I bestiller bord hjemmefra i en af de mange restauranter, der frister med alt fra saftige bøffer, lækker 2- eller 3-retters menu til de mange delikatesser i den store dinnerbuffet. Prøv også vores  nye italienske restaurant med stenbagt pizza, der også er åben til frokost, når skibet ligger ved kaj i Oslo. Den lette sult kan stilles i Red & White Winebar, hvor der serveres lette anretninger til et godt glas vin.

Underholdning, kasino og shopping

Hyg dig i et afslappet og moderne maritimt miljø med soldæk, caféer, barer, relaxing område med pool og jacuzzi, restauranter, TAX FREE shopping, kasino (PEARL), natklub, dans og live musik hver aften.

Børnenes Oslobåd

Jack the Pirate hilser alle små pirater velkommen om bord. I Kidz Club kan børnene møde Jack the Pirate, gå på skattejagt, tegne og være med i sjove lege og konkurrencer. De mindste børn har eget legeområde og de lidt større plejer at glæde sig til et dyp i poolen i Bubble Zone. Børn er naturligvis velkommen i alle restauranter. Børnenes egen favorit er børnebuffetten i 7 Seas, hvor softice-maskinen er et stort hit.

Skibene Restauranter Kahytter Børnenes Oslobåd

Havudsigt og maritime omgivelser

Commodore Class kahyt

Restauranter med havudsigt

Børnene hygger sig i Kidz Club

Se mere af Oslo - efterårs gåture, shopping og seværdigheder

Norges hovedstad er fuld af oplevelser med naturen tæt på, hvor du kan opleve årstiderne skifter på fantastisk vis. Efterårets farver på klipperne rundt om Oslo byder på en fantastisk farvepragt.

Om efteråret anbefaler vi en skøn gåtur i centrum med seværdigheder som operahuset (har guidede turer), rådhuset, slottet, Akershus Fæstning og et besøg på Nobels Fredscenter (interaktiv udstilling om Nobelprismodtagerne). Ved Aker Brygge kan du med nyde en lang frokost foran pejsen, eller udsigten til fjorden eller varme dig med en god kop kaffe.

Shoppingstrøget i centrum, gågaden Karl Johan og slottet ligger bare en kort gåtur væk, og trænger benene til en pause findes der busser og sporvogne.

Opdag Oslo
Vigelandsparken. Foto: Nancy Bundt VisitOslo

Den Norske Opera & Ballett. Foto: Matjaz Intihar VisitOslo