​RockcruisE 2016

Endnu en gang inviterer vi til ROCKCRUISE på Oslobåden. I år er det Rasmus Nøhr, Phlake og Pernille Rosendahl, der skal optræde på vores tre cruises. Rasmus Nøhr spiller koncert d. 30. september, Phlake d. 14. oktober, mens Pernille Rosendahl spiller koncert d. 11. november. Vi glæder os til at byde jer velkommen om bord på Crown Seaways til tre fede weekender i musikkens tegn!

To dages cruise med samvær og god musik i fokus

  • 2 dages MiniCruise til Oslo
  • Nyd en fantastisk musikoplevelse med intimkoncert med Rasmus Nøhr, Phlake eller Pernille Rosendahl
  • 6 timer i Oslo til sightseeing og opdagelse

MiniCruise

Klik på billederne for større udgave

​Servicetillæg kr. 150,- pr. bestilling på telefon eller ved personlig henvendelse, kr. 75,- i onlinebookingtillæg ved bestilling online. Rejsebetingelser.

Pernille Rosendahl 11.11.2016

Pernille Rosendahl, kendt fra Swan Lee og The Storm, debuterer i år med album i eget navn. Hun har tilbragt de sidste 4 år i hi for at finde en lyd, som passer til dette personlige solo-projekt.

Inspireret af filmmusik, folkemusik og salmer er tonerne blevet gravet nøjsommeligt  frem, i et håb om at kunne genskabe den ro og det moment af tilstedeværelse, som musik kan i en tid med masser af forstyrrelser.

Rasmus Nøhr 30.09.2016

Rasmus Nøhr er en dansk sanger og sangskriver med hits som "Sommer i Europa" og "Det Glade Pizzabud". Han har desuden deltaget i "Toppen af poppen", hvor han fortolkede andre kendte danske sangeres sange. Hans helt specielle inderlighed i stemmen og hans evne til at være nærværende på scenen skaber en varm og hyggelig stemning til hans koncerter.

Phlake 14.10.2016

Mads Bo og Jonathan Elkær er de to mænd bag duoen Phlake. Siden de spillede deres første koncert i 2015 er det gået rigtig stærkt for den danske duo. Deres single "Pregnant" blev P3's uundgåelige sidste år og er blevet spillet mere end 15 millioner gange på Spotify.

Deres lyd sigter efter at mixe RnB med de lidt mere tunge hip hop rytmer, og de ser ud til at have fundet en perfekt opskrift med flere udsolgt koncerter. De har endda  haft æren af at spille på Roskilde Festivalens Rising-scene dette år.

Rockcruise

For 11. år i træk afholdes ROCKCRUISE på Oslobåden. Her er det den gode musik, samværet og den gode stemning, der er i fokus. Medarbejderne om bord glæder sig til at byde velkommen om bord for 11. gang.

Om bord på Oslobåden

Med to overnatninger om bord er der tid nok til at udnytte de mange faciliteter, Oslobåden tilbyder.

Besøg vinbaren, og bliv overrasket over det imponerende udvalg af vine, eller gå en tur i tax free Sea Shoppen, og find lige det, du mangler.

Fredag aften, når Pernille Rosendahl eller Phlake skal spille, er det i Sky Club, det foregår. Sky Club danner rammerne om rockkoncerten. Her er højt til loftet i mere end en forstand, og stemningen er intens, når kunstnerne trykker den af på scenen.

På havet slutter festen ikke, når koncerten er slut og stemningen højest. Sky Clubs DJ følger op med danseglad musik, der fylder dansegulvet med festglade koncertgængere og cruisegæster.

Middage om bord

Inden koncerten går i gang fredag aften, har I rig mulighed for at få stillet sulten i en af vores skønne restauranter.

Bestil bord i Explorers Steakhouse, og nyd en førsteklasses steak med lækkert tilbehør. Husk at gøre plads til en af de fristende forretter og desserter.

Er du mere til gourmet og det nordiske køkken, skal du prøve Marco Polo. Her møder det nordiske køkken det internationale køkken med retter tilberedt af sæsonens bedste råvarer.

Vil du hellere prøve lidt forskelligt, skal du aflægge vores store lækre buffet i 7 Seas et visit.

Sidst men ikke mindst kan du smage italienske lækkerier i vores italienske restaurant Little Italy

 


DFDS er verdens førende færgeoperatør 2015​​

DFDS har vundet flere af rejsebranchens ærefulde priser, den internationale rejsebranches ”Oscar”, World Travel Award som The Europe’s Leading Ferry Operator og den danske rejsebranches ”Bodil”, Danish Travel Awards som Bedste passagerrederi der sejler mellem Danmark og udlandet.
Awards​​​​​​