Det er en god idé at købe en Afbestillingsforsikring v. Tryg Forsikring når du bestiller rejsen.
Forsikring mod afbestilling på grund af akut sygdom m.m Afbestilling på grund af akut sydom, ulykke m.m. fritager ikke den rejsendefor betaling af eventuelle afbestillingsgebyrer, som anført nedenfor i punkt 6 under "Afbestilling af rejsen". Det anbefales derfor, at den rejsende tegner en sygdomsafbestillingsforsikring. Afbestillingsforsikringen giver den rejsende ret til at få alle betalte beløb for den del af rejsen, som den forsikrede deltager i, tilbagebetalt, når afbestilling sker på grund af lægedokumenteret sygdom eller dødsfald, der inden rejsens påbegyndelse opstår hos rejsedeltageren eller blandt dennes nærmeste familie. Forsikringen skal tegnes ved bestilling.
Forsikringsbetingelser for arbestillingsforsikring tegnet gennem DFDS Seaways/Tryg Forsikring
Hvis afbestillingsforsikring er tilkøbt, vil det fremgå af dit rejsebevis. 1.0 Forsikringstype
Forsikringen dækker den del af rejsens pris, der af DFDS Seaways kan kræves betalt, når en rejse afbestilles
på grund af, at en af de forsikringsbegivenheder, som forsikringen omfatter (jvf. punkt 2), indtræffer.
2.0 Forsikringens omfang
2.1 Forsikringen dækker, såfremt den forsikrede ikke kan påbegynde rejsearrangementet på grund af død
eller akut sygdom/tilskadekomst, som er opstået efter forsikringens tegning og som kræver hospitalsindlæggelse,
lægeordineret sengeleje eller det der kan sidestilles hermed hos den forsikrede selv eller hos:
a. ægtefælle eller samlever(ske) (fast samlivsforhold)
b. forældre eller svigerforældre
c. børn, børnebørn eller svigerbørn
d. søskende
e. bedsteforældre
f. svigerinde eller svoger
g. rejseledsager, d.v.s. en person, der har købt en tilsvarende rejse med det formål at gennemføre rejsen
med forsikrede, og som selv er dækket af en afbestillingsforsikring tegnet gennem DFDS Seaways/
Tryg Forsikring. Maksimalt 6 forsikrede personer kan afbestille som rejseledsager.
2.2 Forsikringen dækker tillige, hvis det ved politirapport eller lignende kan dokumenteres, at der umiddelbart
inden afrejse, og efter forsikringen er tegnet, er sket væsentlig skade på grund af brand eller indbrud
i den forsikredes privatbolig eller private virksomhed, og meddelelse herom er givet til DFDS Seaways
inden afrejse.
2.3 Forsikringen dækker ikke, såfremt sygdommen, der er årsag til afbestillingen, var til stede ved tegningen
af forsikringen, og at den forsikrede med rimelighed kunne forvente, at sygdomstilstandens udvikling
ville kunne føre til en afbestilling af rejsen.
2.4 Forsikringen dækker ikke, såfremt skaden er dækket af en anden forsikring.
3.0 Særlige bestemmelser
Det er en betingelse for DFDS Seaways’/Tryg Forsikrings erstatningspligt at:
3.1 – forsikringen er tegnet og betalt ved rejsens bestilling, eller senest ved betaling af depositum eller
reservationsgebyr.
3.2 – forsikrede omgående orienterer DFDS Seaways efter at være blevet bekendt med den eller de begivenheder,
der nødvendiggør en afbestilling af rejsen. Ved afbestilling efter afrejsetidspunktet dækker
forsikringen ikke.
3.3 – I tilfælde af, at rejsen afbestilles i henhold til forsikringens bestemmelser, skal DFDS Seaways senest
10 dage efter afbestillingen modtage lægeerklæring og/eller anden nødvendig dokumentation vedrørende
den person eller forsikringsbegivenhed, som afbestillingen skyldes. Ved afbestilling på grund af
sygdom eller skade forbeholder DFDS Seaways sig ret til for egen regning at kræve ekstra undersøgelse
gennem selskabets læge.
4.0 Forsikringsperioden
4.1 Forsikringen dækker kun perioden fra tegningsdatoen indtil udrejsen påbegyndes.
4.2 Forsikringen kan ikke afbestilles efter at forsikringsdækningen er trådt i kraft ved forsikringens tegning
og betaling.
5.0 Skadeanmeldelse
Enhver skadeanmeldelse skal ske til DFDS Seaways, Sundkrogsgade 11, 2100 København Ø. Udover lægeerklæring og anden nødvendig dokumentation skal medsendes det originale rejsebevis eller reservationsbekræftelse
samt ved dødsfald kopi af dødsattest.