Hemsedal - de norske alper
Hemsedal i Norge ligger 220 km fra Oslo, ca. 3 1/2 timer i bil. Når I sejler på skiferie med DFDS Seaways, kommer I udhvilede frem til Oslo kl. 9.45 og kan være i Hemsedal og stå på ski over middag.
Skiferie i Hemsedal
Med masser af pister til både de øvede og begynderne og adskillige skilifte, der i en fart kan fragte gæsterne op til toppen, er Hemsedal i Norge et af de bedste steder i Norden at holde skiferie. Og med en højdeforskel i terrænet på 800 meter, er det ikke uden grund, at Hemsedal kaldes ”Nordens svar på alperne”.
Skiferie i Hemsedal byder på masser af pister i forskellige sværhedsgrader – bl.a. har Hemsedal det største udvalg af sorte pister i hele Norden. Men der findes også masser af børnepister og mulighed for at dyrke snowboarding. Er du til langrend, den norske nationalsport, har Hemsedal ikke færre end 220 kilometer langrendsløjper.
Hemsedal har 2.000 indbyggere til daglig, og dermed er Hemsedal ikke bare skiferie, men også en by, hvor der er gode muligheder for at dyrke afterskiing eller gå på restaurant, når du har stillet skiene om aftenen. Hvis du da ikke er ude på en af oplyste pister, som Hemsedal også byder på. Der findes også oplyste løjper til langrendsfolket.
Hvis du vælger at sejle på skiferie med DFDS Seaways, får du en behagelig start på ferien og kommer veludhvilet frem til Norge. Om bord på enten PEARL SEAWAYS eller CROWN SEAWAYS kan du læne dig tilbage og nyde turen til Norge med god mad og masser af underholdning om bord.
Bestil skibsrejse København-Oslo
Skiferie Norge