Hafjell er Norges 3. største alpinanlæg

Hafjell - Norges 3. største alpinanlæg

Hafjell i Norge ligger 200 km fra Oslo, ca. 3 1/2 timer i bil. Når I sejler på skiferie med DFDS Seaways, kommer I udhvilede frem til Oslo kl. 9.30 og kan være i Hafjell og stå på ski over middag. 
    

Skiferie i Hafjell

Hafjell Alpinsenter er Norges 3. største alpinanlæg, men også terrænparken gør Hafjell til favorit for skiløbere med twintip og snowboard på benene. I terrænparken er der 13 forskellige hop, minipipe, halfpipe med internationale mål og big air-jump.

Hafjell (15 km fra Lillehammer) er en del af Lillehammer Skiresort.  En skiferie i Hafjell med 29 km alpint terræn, 28 pister, en faldhøjde på 830 m og 5 km på den længste nedfart bringer jer i perfekt skihumør fra dag 1. Hafjell lagde slalombakker til Vinter-OL i 1994, hvor man byggede den nye og meget hurtige stolelift. De 2 express-stolelifter (5 m/s) giver 715 meters højdeforskel efter kun 12 min. i luften.  Det er muligt at prøve den olympiske bob- og kælkebane, og landets største lysanlæg oplyser løjperne og  forlænger skidagen 4 dage om ugen. 

Liftkort gælder til både Hafjell, Kvitfjell, Skeikampen og Gålå, hvilket omfatter 35 lifte og 82 pister.

Børnene kan glæde sig over legeområdet med oplevelsesløjper og skiskole, og bliver man træt af sneen, er der en stor indendørs legeafdeling med mulighed for børnepasning.
Her er kort sagt masser af tilbud til børn, og skiskolen tilrettelagt for børn giver de mindste trygge omgivelser.

Når du vælger at sejle på skiferie med DFDS Seaways, får du en behagelig start på ferien, og om bord på enten PEARL SEAWAYS eller CROWN SEAWAYS kan du læne dig tilbage og nyde turen til Norge med god mad og masser af underholdning.

Alpint

Pister: 48 (46 km)

  • 7 sorte
  • 9 røde
  • 11 blå
  • 21 grønne 

Langrend

  • Total længde: 210 km
  • Længste løjpe: 35 km
  • Belyste løjper: 10 km 

Skifakta Hafjell 

Det olympiske løjpenet er blevet videreudviklet til 30 nedfarter for skiløbere på alle niveauer. 15 skihejser, inkluderet Gondolen, betjener de 835 meter fra dal til fjeld.

Ski Hafjell