HomeDestinationNorgeOslo - på cykel

Stier langs Akerselva

På cykel i Oslo - i byen langs elven eller i Oslo Marka 

Kombiner et MiniCruise med en cykeltur i Oslo smukke baghave og oplev Nordmarkas pragtfulde natur. Eller kør en tur i Oslo, der får flere og flere cykelruter i byen. Blandt andet den idylliske rute langs Akerselva. 

Oplev Oslo på cykel. Flere steder er der lavet cykelruter, andre steder er der fin plads på vejen og hvis pladsen manger på vejen, så tag fortorvet i brug. Det er tilladt, så længe du viser hensyn.
Lej din cykel hos Viking Biking og få 20% rabat.

Idyllisk cykeltur langs Akerselva

En anbefalelsværdig cykeltur i Oslo er langs Akerselva. Akerselva er elven der løber gennem Oslo, fra Maridalsvannet og ud i Oslofjorden, ikke langt fra Operahuset i Oslo. Akerselva er 8,2 kilometer lang og har et fald på 149 meter. Får mange år siden var det et industri-område, men mange vandmøller og valsemøller. Her var savbrug, spinderier og væverier. I dag er benyttes de fleste gamle industri-bygningerne til kontorlokaler og beboelse.

Akerselva er nu "Oslos grønne lunge", med parker og turstier langs med floden - og kendt for de 20 vandfald og 23 broer, som krydser floden. Print evt. 'Turguide Akerselva' og få alt at vide, om det du ser på turen.

Cykeltur i Nordmarkas bakkede terræn

Til cykling i Oslo Nordmarka anbefaler vi en cykel med flere gear, kraftige dæk og gode bremser. Her er bakket terræn og stejle nedkørsler.

Destination Holmenkollens hjemmeside finder du forslag til cykelruter. Er du i god form, kan du prøve kræfter med ruten på 33 km, der tilbagelægges på ca. 3 timer med moderat cykling. Kan mindre gøre det, foreslår vi 11 kilometers turen, hvor du cykler ca. 1 time i moderat tempo. Turene er delvis skiltet, men et kort er nødvendigt. 

Du kan også finde  små lette cykelture med udgangspunkt ved Voksenkollen og Tryvannstua, hvor hele familien kan være med.  På Skiforeningens hjemmeside har de over 50 turforslag på denne populære marka i sommerhalvåret. 

 

Leje cykel eller egen cykel


Du kan vælge om du vil tage din egen cykel med Oslobåden, eller leje cykel i Oslo. Det er muligt at leje cykler både i centrum af Oslo og i Nordmarka.

Tag din egen cykel med på Oslobåden

Bestil plads til cyklen, når du bestiller rejsen, det koster DKK 100,- pr. cykel tur/retur. Du checker dig selv og cyklen ind ved bil-check in, og kører selv cyklen ind på bildækket. I Oslo er du klar til at trille ud i hovedstaden, så snart skibet har lagt til. 

Få 20% rabat hos Viking Biking Cykel-udleje i Oslo

Ca. 15. minuters gang fra terminalen ligger Viking Biking cykel udlejning, der udlejer moderne cykler med cykelhjelm, lygter og lås samt regnslag og hansker om nødvendigt. Du får kort med cykelruter, der er afprøvet og godkendt af Viking Biking.Priser pr. juli 2012:

  • Pr. time: NOK 50,-
  • Halv dag: NOK 125,-
  • Hel dag: NOK 200,-

Vis dit DFDS Seaways boardingkort og få 20% rabat hos Viking Biking.

Viking Biking arrangerer også guidede sightseeingture på cykel. Se programmet på www.vikingbiking.no .

Adresse: Viking Biking, Nedre Slottsgate 4, Oslo


Vis stort kort

Lej cykel ved Holmenkollen

Holmenkollen er et godt udgangspunkt for cykling i Oslo Marka. Cykel kan lejes hos Ski & Guide ved Voksenkollen. Tag bus 60 fra DFDS terminalen til Jernbanetorget og skift til T-banen T1 til Voksenkollen, det tager 45-55 minutter. Herfra er der ca. 7 minutters gang til Ski & Guide, hvor de udlejer cykler.  

Priser pr. juli 2012:

  • NOK 350,- for 1 dag
  • Ekstra dage NOK 100,- pr. dag

Adresse: Ski & Guide, Tryvannsveien 59, Oslo.  Ring eller mail for aftale .


Vis stort kort