|
Fra hyggelige pubber og trendy caféer til flotte teatre og klassiske koncerter. Oplev bohéme-kvarteret Soho, hvor der er lige så mange køkkener, som der er lande i verden. Har du først været i London en gang - vender du helt sikkert tilbage. Smalle gader og spændende markeder. I hjertet af London ligger Soho, med en blanding af smalle gader og stræder, spændende butikker, elegante barer og teatre. Fodbold Fodbold er folkets sport, og det sitrer i området omkring stadion på kampdage. Tag afsted i god tid, og gør plads til et pitstop på nærmeste pub, hvor du kan være sikker på at dagens kamp diskuteres højlydt. Vil du se nærmere på stadion, så tjek klubbernes hjemmeside. Flere steder arrangeres guidede rundvisninger på stadion.
Shopping
London har i mange år været byen man tog til når man skulle shoppe. Shopping her er i samme liga som shopping i Paris eller New York. Et besøg i det store varehus Harrods er en fornøjelse, udvalget er enomt. Pubs & InnsEngland er kendt for de traditionelle pubber og Inns, og London er ingen undtagelse. Mærk atmosfæren en gammel engelsk pub, mens du nyder en pint af det store udvalg af øl. I London findes mange historiske pubs, hvor man føler tiden står stille og er du sulten, er pubberne det perfekte sted for en gang 'fish & chips' eller 'bangers & mash'. Food market, loppefund og vintagetøj
Bourogh Market - London Bridge. Tæt ved London Bridge finder du, Borough Market, Londons ældste marked. Det er her den engelske mad-darling Jamie Oliver, handler i sine madprogrammer. Her finder du ikke vintagetøj eller loppefund, men mad, mad, mad. Her er olivenolier, øl, pølser, pestoer, kager og meget andet. Rundt om markedet ligger små hyggelige specialbutikker. En unik oplevelse. Notting Hill - Portobello Road. Er du til vintagetøj eller hippe loppefund og antikviteter er Notting Hill, Portobello Road et must. Oplev en smuk bydel der har bevaret det lokale, selvom den er blevet kendt på grund af filmen af samme navn. Notting Hill er naboområde til Bayswater, som er det område vi tilbyder hoteller i. Opdag London |
|
|
|