HomeBilferieSommerferieNorge - Hotelferie i Vrådal

Vrådal i Telemark - sommerferie for hele familien 

Familieferie i Norges smukke natur med masser af oplevelser i det fri for hele familien. Bo på det familievenlige Quality Straand Hotel & Resort der har swimmingpool og eget lille sommerland ved stranden. Du bor i familieværelse med halv-pension.

Få en fantastisk start på ferien om bord på Oslobåden. En sommerdag på soldækket får feriestemningen frem i hele familien, baren er åben, solstolene klar og den udendørs pool og jacuzzi på PEARL SEAWAYS er populær i alle aldersgrupper.

Rejsen med Oslobåden er en helt lille ferie i sig selv. Udover poolområde, er der taxfree shop, vinbar, natklub og børneunderholdning. I skolernes ferie gøres der ekstra meget ud af underholdningen for vores mindste gæster. Jack The Pirate og hans pirater laver ballondyr, tegnekonkurrence og går på skattejagt med børnene. 

Næste formiddag er I klar til at køre mod Vrådal i Telemark og opleve det bedste af Norge. Skøn natur, fjeld, skov og vand. Undervejs kører I forbi flere spændende steder, så måske har I lyst til lidt sightseeing på vej til hotellet.

I bor på Quality Straand Hotel & Resort, der byder på oplevelser så langt ferien rækker. Leg på stranden i  Straand Sommerland, sejl i kano, tag på fisketure, hestevognsture, gondoltur til fjellet , cykel- og vandreture. Og ingen behøver at bekymre sig om aftensmaden, den er nemlig inkluderet i prisen!

Del |

Aftalevilkår.: Administrationstillæg kr. 150,- pr. bestilling ved personlig henvendelse, kr. 50,- ved bestilling online. For enkelte rejser på ruten Esbjerg-Harwich, der ikke kan bestilles online, opkræves kun et administrationstillæg på kr. 50,-. Rejsevilkår og generelle bestemmelser

Om bord på Oslobåden - forkælelse i højsædet

Vores skibe til Oslo, CROWN SEAWAYS og PEARL SEAWAYS og deres besætning glæder sig til at byde dig velkommen om bord til et cruise i maritime omgivelser fuld af oplevelser. Luften er frisk, havet er smukt og tiden helt jeres egen. Det eneste vi blander os i er, at kvaliteten er i top - hele turen igennem.

Havudsigt fra kahytten?

Mod et tillæg kan du bestille kahyt med fantastisk havudsigt eller en endnu bedre luksus kahyt Commodore Class, hvor der også er inkluderet Commodore morgenbuffet, 1 glas mousserende vin og dobbeltseng. Vælg selv hvilken kahyt du ønsker, når du bestiller rejsen.

Restauranter, gastronomi og nydelse

Den friske søluft giver god appetit og Oslobådens fem restauranter er klar med lækre menuer og buffetter for hele familien. Skal børnene bestemme falder valget nok på 7 Seas Buffet Restaurant, hvor der er egen børnebuffet med en nok så populær softice-maskine.

Underholdning, kasino og shopping

Hyg dig i det afslappede og moderne maritime miljø med soldæk, caféer, barer, relaxing område med pool og jacuzzi, restauranter, tax-free shopping, kasino (PEARL), natklub, dans og live musik hver aften.

Børnenes Oslobåd

Jack the Pirate hilser alle små pirater velkommen om bord. I Kidz Club kan børnene møde Jack the Pirate, gå på skattejagt, tegne og være med i sjove lege og konkurrencer. De mindste børn har eget legeområde og de lidt større plejer at glæde sig til et dyp i poolen i Adventure Club. Børn er naturligvis velkommen i alle restauranter, men favoritten er børnebuffet i 7 Seas og børnemenuen i Blue Riband eller Explorers Steakhouse.

Skibene Restauranter Kahytter Børnenes Oslobåd

Havudsigt og maritime omgivelser

Seaways Class kahyt med havudsigt

Børnebuffet i topklasse

Jack the Pirate er altid klar til et kram

Sightseeing fra Oslo til Vrådal

En køretur fuld af seværdigheder

Fra Oslo til Drammen følger du motorvejen. I Drammen kører du igennem Strømsåstunellen, der er 3,8 km lang. Er du interesseret i tuneller, så smut omkring 'Spiralen' Drammens spiralformede tunnel.

Kør videre til Kongsberg, og nyd synet af byens brusende fos. I Kongsberg ligger Norsk Bergverksmuseum, der bl.a. fortæller om Christian d. 4's sølvmine, kontakt museet for rundvisning i sølvminerne der ligger lidt udenfor byen.

Følg E134 mod Notodden, lige efter Notodden ligger den smukke og 800 år gamle Heddal Stavkirke. Heddal Stavkirke er Norges største stavkirke. Et mesterværk i træ bygget omkring år 1250.
Vælger du at besøge den på udrejsen, så følg E134 videre mod Vrådal. 

Ellers får du en flot køretur langs søer og kanaler, hvis du kører ad vej 360 mod Gvarv, og videre af vej 36 til Seljord. Fra Seljord følges vej 134, efter ca. 12 km drejes til venstre ad Kviteseidveien, vej 41. Denne følges helt til Vrådal.

En omvej til herskabelighed og sluser

Fra Gvarv kan du også køre en lille omvej (ca. 45 min. i køretid) til Ulefoss, hvor den arkitektonisk smukke Ulefoss Hovedgård ligger, her er også en café og et lille museum. Små 6 km fra Ulefoss ligger Vrangfoss sluser med en højdeforskel på 23 meter. Herefter følges vej 359 til Seljord via Bø.

Arbejdstog på vej ind i sølvminerne i Kongsberg

Heddal Stavkirke

Ulefos Hovedgård

Straand Sommerland

Ved vandkanten, lige nedenfor hotellet, ligger Straand Sommerland. Her finder du:

Ved vandkanten, lige nedenfor hotellet, ligger Straand Sommerland. Her finder du:

- flot sandstrand
- legeredskaber
- udeservering
- trampoliner og STOR vandtrampolin
- klatretårn
- beachvolleyball-baner
- græsplæne
- udlejning af robåde, kanoer og vandcykler
- cykeludleje

Uderestauranten serverer enkle retter og sælger is, sodavand, øl og vin. På lange sommer-aftener i juli er der underholdning med trubadur.

Lige ved Sommerland ligger Straand Hestesenter, hvor I både kan klappe og ride på hestene.

Prøv kræfter med et af Skandinaviens højeste klatretårne. Tårnet er 12 meter højt, og byder på klatring for både nybegyndere og erfarne klatrere - samt har egen side til rappelling.
Tårnet drives af aktivitetsfirmaet Telemark Adventure, som også tilbyder en række andre aktiviteter.

På bryggen ved Straand Sommerland ligger M/S Fram - klar til at tage jer ud på et slusecruise på idylliske Nisser.

Straand sommerland

Straand sommerland - trampolin

MS Fram - hotellet slusebåd der sejler på Nisser

Ferie i Telemark

Vrådal i Telemark

Vrådal ligger i Telemarks skønne naturomgivelser langs indsøen Nisser, flotte fjelde og eventyrlige skove. Her er mange aktiviteter for familien. Se under beskrivelsen af hotellet og Straand sommerland.
Eller hvad med en bæversafari, en tur med gondolbanen eller en cykeltur i mountainbike parken?

Telemark

Høje fjelde, blanke søer, snoede veje med vilde blomster og skove der i august er fyldt med vilde blåbær - det er Telemark.
Hele herligheden gennemløbes af Telemarkskanalen, hvor de stolte gamle skibe 'Victoria' og 'Henrik Ibsen' sejler gennem sluserne sommeren igennem.
Attraktioner: F.eks. Telemarkskanalen, Bø Sommerland, Kviteseid Bygdetyn, Porsgrund Porselænsfabrik, Heddal Stavkirke og Norsjø Golfpark . Se flere på Visit Norway.

Bø Sommerland

Ca. 1 times kørsel fra Vrådal i retning mod Oslo ligger Bø Sommerland. Et fantastisk vandland i skønne omgivelser af skov og fjeld. Enkelte at vandrutchebanerne er bygget opad fjeldvæggens hældning. Udover vandrutchebener i alle afskygninger og pools for hele familien, er her også legepladser og små forlystelser som minibiler og robåde.

Vrådal i Telemark - søen Nisser

Vrangfoss sluser Telemarkskanalen

Bø Sommerland