Mod tillæg er det muligt at forlænge opholdet på hotellet med en ekstra nat, kombinere med en af vores andre hotelpakker eller rejse videre på egen hånd.
Afrejse fra 2/4 - 24/9 2013.
Ferien begynder om bord på Englandsfærgen. Kør om bord og skift motorvejskørslen ud med afslapning, livsnyderi med god middag og bløde dyner. Næste morgen vågner du veludhvilet og klar til at opleve til det smukke Sydengland, der kan prale af hele tre national parker, betagende kyster og historiske slotte.
Lad bilturen til sydkysten, være feriens første udflugt. Den ca. 5 timer lange tur til Exeter, giver dig en idé om hvad du har i vente på dine udflugter i Englands smukke landskaber. Vel fremme på hotellet er middagen klar i hotellets restaurant. På værelset ligger velkomstmappen klar med kørselsvejledninger og entrébilletter til seværdigheder i området, så du næste morgen er klar til at køre ud på nye eventyr. De følgende feriedage er fyldt med oplevelser i det charmerende Sydengland og du ser nogle af Devons mest uforglemmelige seværdigheder.
Du kan vælge at forlænge rejsen på egen hånd eller med en af vores andre spændende hotelpakker i England:
Sydengland - Kulturarv, naturskønhed og Bath
Sydøstengland - slotte, paladser og haver i Kent
East Anglia - Herskab, Haver og Cambridge
Sydvestengland - Cornwalls magiske haver og kyster
Ferie i Devon, Sydengland
2 nætter om bord og 4 nætter i Sydengland. Pris-eksempel ved afrejse i perioden 11/5 - 28/6 og 3/9 - 24/9 2013
fra 3.548,-/pers.
Skibet sejler 3 gange om ugen fra marts til midt i maj og igen fra midt september til slutningen af oktober. Fra midt i maj til midt i september sejles hveranden dag. Det betyder at rejserne til Sydengland har følgende afrejsedage:
Afrejse lørdag med 3 nætter i EnglandAfrejse tirsdag med 4 nætter i England
Afrejse hver anden dag med 4 nætter i England
Aftalevilkår.: Administrationstillæg kr. 150,- pr. bestilling ved personlig henvendelse, kr. 50,- ved bestilling online. For enkelte rejser på ruten Esbjerg-Harwich, der ikke kan bestilles online, opkræves kun et administrationstillæg på kr. 50,-. Rejsevilkår og generelle bestemmelser
Biltur til sydkysten og check in på hotellet. Middag i hotellets restaurant. Ring evt. i forvejen og aftal bordreservation med hotellet.
Start dagen med et besøg på Lanhydrock, et storslået Viktoriansk hus på landet omgivet af smukke haver og skovområder. Kør videre til Buckland Abbey, hvor det interaktive museum fortæller historien om hvordan to søfarende eventyrere, Sir Richard Grenville og Sir Francis Drake, ændrede huset og landets skæbne. Vend tilbage til dit hotel for natten.
Besøg Castle Drogo en bemærkelsesværdig granit bygning over Teign Gorge. Slottet sender tankerne tilbage til en romantisk fortid, mens dens brilliante design varsler den moderne tidsalder. Bag den imponerende facade er der gobeliner fra det 17. århundrede. Kør videre til Knightshayes Court and Gardens . Et af de fineste gotiske revival huse, bygget i Devons frodige landskab. Knightshayes Court er et sjældent eksempel på den excentriske og inspirerende arkitekt William Burges arbejde. Huset er en spændende arkitektonisk oplevelse, med middelalderligt og romantisk interiører, flot udsmykning og keramisk kunst.
Kør til Dunster Castle , der ligger dramatisk placeret på en skovklædt bakke. Porthus og tårnruinen fra middelaldedren vidner om stedets turbulente historie. Dunster Castle har været hjem for Luttrell familien i mere end 600 år. Besøg Arlington Court & Carrige Museum , der indeholder skatte for enhver smag, fra skibsmodeller til skaller, alle indsamlet af Chichesters. Den maleriske have fra det 19. århundrede er et perfekt sted til en gåtur.
Vores skib SIRENA SEAWAYS har hyggelige omgivelser og en høj kvalitet og serviceniveau. En god start på ferien hvor I har god tid til af afslapning.
Mod et tillæg kan du bestille en Sirena Class kahyt med havudsigt eller en luksuriøs Commodore de luxe kahyt med adgang til privat Commodore de Luxe Lounge med lækkerier og drikkevarer. Morgenmaden er inkluderet i prisen. Vælg hvilken kahyt der passer til dine behov, når du bestiller rejsen.
Vælg buffét fyldt med lækkerier i 7 Seas, en rigtig mør kvalitetsbøf i SteakHouse eller en 3-retters a la carte i Blue Riband ledsaget af skønne vine.
Hyg dig i det afslappede og maritime miljø om bord. Nyd en kop kaffe i caféen, en øl eller drink i baren før og efter maden i restauranten.
Lad børnene opdage skibet ved at gå på skattejagt. Der er også et legerum for mindre børn i café området, hvor der vises tegnefilm og leges med lego. Børn er naturligvis velkommen i alle restauranter om bord, og i børnenes ferier, hvor der er mange børn med på Englandsbåden, findes der lækkerier i børnehøjde på buffetén i 7 Seas.
Topsham RoadExeterEX2 4SQ
Et elegant og stilfuldt hotel med smukt anlagte haver, beliggende i udkanten af den historiske domkirkeby Exeter. Alle værelser har satellit-tv. Prisbelønnet restaurant og bar. Gratis gæsteparkering.
Såfremt der ikke er plads på hotellet, vil du blive tilbudt et lignende hotel i samme område.
(*) Visse afgange har ændret afgang og ankomst tider. Den korrekte sejltid kan oplyses ved booking og fremgår altid af dit rejsebevis.